Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser i Danmark, og over 300.000 danskere lider af en eller anden type for angstlidelse, der har en dybdegående og gennemgribende indvirkning på deres liv.
Cirka 2% af den europæiske befolkning lider af panikangst. Det er desværre efterhånden blevet en almindelig angstlidelse.
I maj 2020 besluttede den danske sundhedsstyrelse at udsende nye nationale kliniske retningslinjer for behandling af angstlidelser, herunder også panikangst behandling.
I lyset af disse nye retningslinjer der nu er sendt til høring (trods den hærgende pandemi) virker det som et godt tidspunkt at sætte sig ind i, hvad panikangst egentlig er, og hvordan man behandler lidelsen.
Hvad er panikangst?
Panikangst er en af de ”store” angstlidelser. Dette er en titel, den deler med andre angstlidelser såsom agorafobi, generaliseret angst og socialangst.
Lidelsen ses oftest hos individer i alderen 20 til 40 år, og optræder oftere hos kvinder end mænd.
Panikangst har en længere række fysisk og psykiske symptomer, herunder hjertebanken, svedeture, snurren i lemmerne, søvnproblemer, smerter i brystkasse og mave m.m.
Panikangst er en yderst gennemgribende sygdom og fører ofte til nedsat livskvalitet i en eller anden grad og har en enorm indflydelse på den angstlidendes evne til at passe et alment arbejde, eller deres mulighed for at interagere med venner og familie.
Ved panikangst oplever den ramte uden varsel anfald af lammende frygt, oftest uden en reel årsag. Anfaldene føles voldsomme og indebærer hårde fysiske symptomer, såsom førnævnte hjertebanken, rysten og smerter. Individer, der rammes af panikangst, tror derfor typisk i starten af deres lidelsesforløb, at de bliver ramt af hjertestop eller lignende.
Et panikanfald varer i få minutter, men følgevirkninger såsom udmattelse, nervøsitet og rysten kan føles i adskillige timer efter det første anfald – og frygten for at blive udsat for et nyt anfald er hård at leve med.
Hvordan behandles panikangst?
Panikangst kan behandles med psykoterapi, medicin eller en kombination af disse.
En af de oftest anvendte psykoterapeutiske metoder indenfor behandling af panikangst er kognitiv adfærdsterapi. Det er en effektiv og målrettet behandlingsform med fokus på at ændre individets uhensigtsmæssige tanke: Ofte er en af disse frygten for nye anfald, en tilstand kaldet ”forventningsangst”, der desværre kan være med til at øge risikoen for anfald betydeligt.
Det er vigtigt at påbegynde behandling af panikangst så tidligt i forløbet som muligt. Dette øger chancen for en succesfuld behandling.
Behandlerne fokuserer ydermere også på at oplyse om sygdommen og finde ud af, hvad der ligger bag lidelsen og forsøger at opdage roden til angstanfaldende. Behandling fører oftest til en væsentlig bedring.
Den medicinske behandling mod panikangst, består af antidepressive midler såsom SSRI og SNRI (Selektive-Serotonin-genoptagshæmmere og selektive-Serotonin-Noradrenalin-genoptagshæmmere). Disse er med til at blokere og hæmme de signaler i hjernen, der udløser angst og panik. Medicinen tages i lave doser over de første par dage, da angstsymptomer kan forværres midlertidigt i opstartsperioden og øges derefter gradvist. Den fulde effekt indtræder efter 2-4 uger og fortsættes i 6-12 måneder.
Udover antidepressiver, behandles panikanfald ligeledes med angstdæmpende medicin såsom alprazolam og clonazepam. Disse anvendes dog udelukkende i svære tilfælde, da forholdsvist høje doser er nødvendige for at opnå en tydelig effekt.